MUSIK DER FLYTTER NOGET - et par anbefalinger

 

 

 

KIRKEMUSIK

 

 

 

Kirkelig Kultur Verksted

Besøg en af skandinaviens store musikproducenter i Norge. KKV udgiver en bred vifte af musik fra salmer til folkemusik. Især den anvendte

inspiration fra andre kulturer tilfører disse udgivelser noget hidtil uhørt. Nye sammensætninger af instrumenter gør også disse udgivelser til noget helt særligt.

KKV´s leverer samtidig de mest udsøgte kvalitetsindspilninger til hifi-systemet (bruges bl.a. som test-CDér i diverse hifi miljøer i Danmark).

De første tre album herunder kommer fra Kirkelig Kulturverksted

 

 

"DEN SIGNEDE DAG"

- Iver Kleive, Knut Reiersrud, Poul Dissing

Grundtvigs salmer udsat for orgel, elguitar og poul dissings stemme. Tre fantastiske instrumenter der løfter disse salmer til uanede højder

 

 

"JUL I BETLEHEM"

- Carola

Her udfolder Carola sin store stemme med et sang- og musikmateriale der er hendes stemme værdig. Julens salmer og sange fortolket følsomt og nærværende. Optagelsen er foretaget i selve fødselkirken i Betlehem. Musikken er fantastisk inspireret og musikalsk!

 

 

"NATT I BETLEHEM"

- Solveig Slettahjell

Et specielt julealbum og en speciel stemme som virkelig vinder ved nærlytning. Stemmen og musikken er rolig og alligevel stærk og fængslende.

 

 

"PSALMS OF DAVID"

The Complete St. Paulís Cathedral Psalter

St Paul's Cathedral Choir, John Scott (conductor)

Samtlige 150 salmer som ét stort koralværk (12 CD'er).

 

 

 

POP, ROCK, WORLD, FOLK m.m.

 

 

 

- Mark Knopfler

En af verdens bedste guitarister. Ingen spiller så lidt og dog så meget. Tiden efter Dire Straits har vist mange flere spændende sider af Knopfler.

 

 

- Whitney Houston

Verdensstemme - den absolut bedste! Især når det drejer sig om de store ballader er Whitney Houston i en helt unik særklasse.

Der findes mange smukke sangstemmer i verden, men når man hører Whitney Houston er det som om man hører "sang" for første gang - som om man aldrig rigtig før har vidst hvordan en smuk stemme lyder!

 

 

 

- Ladysmith Black Mambaso

Afrikansk root-akapella når det er bedst. Dette kor kom i rampelyset efter en indspilning med Paul Simon og har udgivet en række albums

 

 

"HAUGTUSSA"

- Lynni Treekrem

Sælsom og smuk norsk folkemusik i en teknisk kvalitet der gør albummet særdeles velegnet til lydtest

 

 

"SCENT OF REUNION" - Love Duets Across Civilizations

- Mahsa Vahdat & Mighty Sam Mcclain

En fantastisk stærk og smuk musikalsk oplevelse. Dette er et guldkorn af en udgivelse, både poetisk og musikalsk

 

 

"Bjørn Eidsvåg"

Norges troubadur nr. 1. Bjørn Eidsvåg, laver musik om det at være menneske på godt og ondt. Han har en sjælden evne til at sætte ord på de fine nuancer i menneskelivet, men formår også at håndtere de store følelser og temaer uden at det bliver sentimentalt eller floskelagtigt. Musikken er livsbekræftende selv om temaerne ofte er dystere og mørke. Han giver mod til at være menneske og løfter dagligdagen op over trivialiteterne.

 

 

KLASSISK

 

 

 

MARIA JOÃO PIRES

- Mozart specialist. Hør f.eks. Mozarts Piano Sonatas 1-18 eller Mozarts Piano Contertos. Pires spiller med en legende og smidig lethed.

 

 

JASCHA HEIFETZ

- Jascha Heifetz regnes for at være en af det 20 århundredes største violinister - af mange dén største. En violinkoncert i hans hænder kan være en overjordisk oplevelse at lytte til. Ofte er optagelserne teknisk meget tæt på violinen, hvilket bevirker at soloviolinen træder meget tydeligt igennem i lydbilledet. Hør f.eks. Tchaikovsky Violin Concertos, Op. 35 med Heifetz (Chicago Symphony Orchester, dir. Reiner)

 

 

FAURÉS REQUIEM

- Der er hundredvis af indspilninger af Gabriel Faurés "Requiem", lyt f.eks. til denne enestående indspilning af den originale 1893 version, med original instrumentering: The Cambridge Singers, Members og the City of London Sinfonia, dir. John Rutter

 

 

MARTHA ARGERICH

- Martha Argerich er uden tvivl en af de mest farvestrålende klassiske pianister i denne verden. Selv som 70 årig sætter hun nye standarder for fortolkning af f.eks. J. S. Bach ("Verbier Festival 2007/2008").

Helt i særklasse er hendes enorme talent - der er så meget ukrokket kraft i hendes fortolkninger. Martha Argerich er en af de største klassiske pianister - empress of the piano!

 

 

CHOPIN, Piano Concerto no. 1 + 2

- Krystian Zimerman, Polish Festival Orchestra

Disse to forrygende klaverkoncerter kritiseres for dårlig orkestrering. Zimerman satte sig for at gøre noget ved netop dette. Denne indspilning regnes som en af de bedste.

 

Martha Argerich har i 2010 indspillet koncert nr. 1 i Lugano - den overgår det meste!

 

 

"HANDEL MESSIAH"

- The Academy of Ancient Music, Christopher Hogwood

- Denne indspilning gør sig særlig bemærket ved at benytte original instrumentering og indspilningen regnes for en af de fineste der nogensinde er lavet.

 

 

"THE FOUR PIANO CONCERTOS" (RACHMANINOV)

- Earl Wild, Royal Philharmonic Orchestra (Dirigent Jascha Horenstein)

Der findes mange indspilninger af Rachmaninovs klaverkoncerter. Denne er med en af de store romantiske pianister - helt i Rachmaninovs ånd

 

 

JAZZ

 

 

 

"Fine Together - Nordic Moods"

- Ole Kock Hansen og Thomas Fonnesbæk

Thomas Fonnesbæk er en af de helt store danske bassister og leverer her en meget fint afstemt kontrabas som akkompagnement til Ole Koch Hansens velkendte piano. Thomas Fonnesbæk kan dog svinge en kontrabas på andre måder som bl.a. kan høres på "Blue Waltz" og "Synesthesia" - det er på et niveau der tåler sammenligning med NHØP.

 

 

"HEARTPLAY"

- Charlie Haden og Antonio Forcione

Charlie Haden er bassist (kontrabas) og har, ud over en række soloalbum, medvirket på utallige album f.eks. sammen med Pat Metheny og Keith Jarret. Antonio Forcione er spansk/jazz guitarist og har en langt række udgivelser af hovedsageligt eget materiale bag sig. Her mødes Haden og Forcione. Udforsk dem begge hver for sig og oplev deres store talenter.

 

 

"PASODOBLE"

- Lars Danielsson, Leszek Mozdzer

Leszek Mozdzer er absolut en af verdens bedste jazzpianister og her i samspil med svenske Lars Danielsson opbygger de et helt unikt og meget flot musikalsk univers!

 

 

"TRIBUTE TO NIGHT TRAIN"

- Carsten Dahl, Ed Thigpen og Jesper Bodilsen

Piano, bas og trommer, som efter min opfattelse er den ypperste kombination af instrumenter. Her i klassiske arr. som alle har det formål at hylde Oscar Petersons legendariske jazzalbum "Night Train" fra 1962. Ed Thigpen er med på begge!!!

Selve indspilningen af "Tribute to Night Train" er rent lydteknisk helt i top - dvs. meget autentisk og nærværende! Musikken er fremragende og albummet er et "must have"!

 

 

"PSALMER"

- Anders Widmark Trio

En af sveriges bedste jazzpianister har med sin trio formået at udtrykke gamle salmer på en måde så man aldrig bliver træt af at høre dem. Enkelt og fantastisk musikalsk. inspirationen fra sveriges store pianist, Jan Johansson, lader sig ikke skjule!

 

 

"HYMN"

- Anders Widmark

Enkelt og stille udtrykker Anders Widmark disse kirkehymner. Anders Widmark viderefører de svenske jazztraditioner fra bl.a. Jan Johansson.

 

 

"THE ART OF THE BASS VOL. 1"

- Wayne Darling, NHØP, Arni  Egilsson, Fritz Pauer, Billy Elgart.   

Triple bas arr. hvor bassen er i focus.

 

 

"PLAY BACH" - The very best of...

- Jaques Loussier

J.S. Bach som han aldrig før er hørt -  Bach udsat for Jazz!

Piano når det er bedst!